NORD er et eventyr – et uhyggeligt nordisk eventyr –  som trækker på den gamle norrøn mytologi i en legende og underholdende form. Tanken er at få børn og unge til at opdage, at de kommer et sted fra. At de har en fælles historie, et fælles sprog, en fælles kultur - og et medansvar for, at det hele ender godt. 

Handling

I NORD vækkes den forsvundne nordiske mytologi til live, da den 14-årig pige, Nord, rejser ud for at finde sin mor. Undervejs møder hun bl.a. egerndrengen Ratatosk,  de tre skæbnegudinder Urd, Skuld og Verdante og det hårrejsende uhyre Nidhug, der gnaver i Livstræets rødder dybt i Nifelheim. Langsomt går det op for Nord, at et nyt Ragnarok er under opsejling. 

Form

NORD er en digital fortælling: En multisensory sanseoplevelse formidlet med tekst, billeder, lyd og animation. Universet og æstetikken er nordisk og formsproget og fortællingen er helt sin egen. 

Mission

Den digitale fortælling og dens form skaber en meget personlig rejse og oplevelse, som inviterer  læserne til at dele fortællingen og reflektere over, hvem de er som børn og unge i Norden. I fællesskab. I fortid, nutid og fremtid. Hensigten er at genoplive den tillid, som børn og unge havde i 1970' erne til, at de kunne forandre verden og sætte deres afgørende aftryk på verdens fremtid. Via handlingen, udfordringerne og reflektion får børn og unge tiltro til, at de kan kommunikere, samarbejde og gøre en forskel blandt andet i forhold til de klimaudfordringer, vi står overfor.