Nyt fra nord!

Grunden til den lange tavshed er, at Rasmus og jeg arbejder på højtryk på vores roman og så glemmer vi at poste nyheder.

Vi har lige fået nogle nye samarbejdspartnere - webbureauet Space and Time, som er en udbrydergruppe fra Spild af Tid. Desuden er filmproduceren, Janni Helleskov, blevet tilknyttet projektet. Planen er, at første del af den digitale roman bliver afprøvet på en 6-7.klasse på Tjørnegårdsskolen i Gentofte og Snaelandsskoli i Reykjavik i april, og at papirudgaven af NORD udkommer på Høst&Søn i efteråret 2017.