NORD´s forfatter Camilla Hübbe og illustrator Rasmus Meisler har tidligere udgivet den digitale fortælling, TAVS. Den er baseret på japansk manga og kultur og app'en har modtaget flere priser, bl.a. Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris.

Det stærkt visuelle, det dramatiske univers og den digitale fortælleform er særligt egnet til de børn og unge, der har problemer med at læse.

Erfaringerne og modtagelsen af TAVS har påvist et stigende behov blandt børn, unge, biblioteker og skoler for digitale fortællinger af høj innovativ og kunstnerisk kvalitet. NORD en ny form for fortælling, der imødekommer dette ønske og behov.

Nordiske børn og unge er vigtige  medspillere i skabelsen af den digitale fortælling. Deres oplevelser, feedback og ønsker integreres løbende i den kreative proces.